Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Facebook

Når I har fået tilbudt og accepteret en plads hos Ingolf eller Følfodvej, kontakter vi jer og sammen aftaler vi, hvordan den første tid skal forløbe. Det er også muligt at komme på besøg og se huset og stuen inden, hvis I ønsker det. 

Inden opstart tilbyder vi også en velkomstsamtale - det kan for eksempel være over telefonen eller ved rundvisning. Velkomstsamtalen er her, hvor vi fortæller en masse om, hvem vi er, og vi taler om jer og jeres barn. Vi vender madvaner, sovevaner, særlige hensyn osv. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at give barnet en tryg start.

Vi anbefaler, at I som minimum sætter en uge af til indkøring, men vi er meget opmærksomme på, at børn er forskellige, og der er stor forskel på, hvor hurtigt de falder til. Vi har ikke en fast skabelon for, hvor lang tid en indkøring tager - det afhænger af det enkelte barn og jer som familie. Ved opstart tager vi derfor altid en dag af gangen og kigger løbende på jeres barns behov, og i samarbejde med jer aftaler vi, hvad næste skridt skal være. 

Cirka tre-seks måneder efter, at jeres barn er startet i vuggestue, inviterer jer til en statussamtale, hvor vi taler om, hvordan den første tid har været. Mødet kan foregå fysisk her i huset, men også over Teams, hvis der er behov for det.