Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

Den tid, vi lever i, er præget af en hurtig udvikling i samfundet, hvor i morgen ikke minder meget om i går.
For at være med til at overskueliggøre blot en lille del af livet har vi indført nogle traditioner i vores hus. Det giver både stof til samtale og diverse kreative aktiviteter og ligeledes lejlighed til fest og ballade.

Fastelavn:
Vi holder fastelavn fælles for alle tre stuer. Har børnene lyst kan de komme udklædte. Vi slår katten af posen og synger lidt fastelavnssange.

Påske:
Op til påske får vi besøg af påskeharen, som deler lidt godter ud til børnene.

Bedsteforældredag:
I maj inviterer vi bedsteforældre til en hyggelig eftermiddag med deres børnebørn.

Sommerfest:
I juni holder vi sommerfest for børn, forældre og søskende. Her medbringer hver familie en ret til vores store buffet. 

Fest for tidligere børn:
I september inviterer vi de børn, der er stoppet det seneste år, på besøg med forældre til frugt og kaffe.

Halloween: 
Hele ugen efterårshygger vi med at klippe-klistre, lave lygter og skære græskar. På selve dagen for Halloween kan børnene komme udklædte, hvis de har lyst. 

Jul:
Vi holder et julearrangement for børn, forældre og søskende, hvor vi spiser æbleskiver og danser om juletræet.

Derudover holder vi julefest kun for børn og personale en formiddag, hvor vi danser om træet og får besøg af julemanden.

Fødselsdage
Når børnene har fødselsdag serverer køkkenet fødselsdagsboller med flag. På Lille Ingolf får fødselsdagsbarnet også mulighed for at bestemme frokostmenuen.