Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Både Ingolf og Lille Ingolf har et køkken, der hver dag laver lækker og varieret mad til børnene. Vi tilbyder både morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad. Mange børn er i vuggestuen en stor del af dagen og spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider her. Sund, mættende og velsmagende mad og gode måltidsoplevelser i vuggestuen har derfor stor betydning for børns sundhed og trivsel.

Følfodvej har en Instagramkonto, hvor den køkkenansvarlige deler billeder af al den lækre mad, der bliver serveret i huset. Se profilen her.

Vi har Det Økologiske Spisemærke i guld, og træffer bevidste valg, når vi tilvælger konventionelle råvarer som for eksempel danske æbler, ærter og jordbær. Vi minimerer brugen af kød og arbejder aktivt med madspild og genbruger altid ugens rester løbende, når det giver mening.

I samarbejde med Meyers Madhus har vi udarbejdet en mad- & måltidspolitik, hvori vi har nedskrevet en række principper for, hvordan vi arbejder i køkkenet og for hvordan vi arbejder med det pædagogiske måltid på stuerne. 

Det gør sig blandt andet gældende ved at: 

  • Vi har børne-madværter fra storbørnsgruppen, som henter maden, dækker op og præsenterer maden for de andre. 
  • Vi spiser i små spisegrupper, og vi sørger for, at der er tid og ro til, at alle børn kan nå at spise færdig – også de børn som spiser langsomt. Vi har aftalte legezoner til de børn, som er hurtigt færdige. 
  • Personalet ser sig som værter ved måltidet og sørger for at der er en hyggelig samtale omkring bordet, hvor alle bliver hørt. Vi hjælper børnene til at sætte ord på den mad, de spiser og taler med dem om madens smage og konsistens.
  • Vi sørger for, at servicen passer til børnenes alder, så de selv kan tage maden, sende rundt og hælde vand op i glasset.